Videoklip med min "gamle" hund Vic (1998 - 2007)

På billedet er Vic og Djohs i den gamle hundesofa.

Endelig lykkedes det mig at få sammensat en video med windows movie maker. Programmet drillede helt vildt. Jeg prøvede rigtig mange videooptagelser, og fik set en del gamle videos. Så fandt jeg denne gamle optagelse med Vic fra 2004(Dorte Lauritsen var så sød at filme Vic dengang. Det er et af de eneste optagelser jeg har med ham) Mit arbejde som filmproducer bliver forhåbentlig bedre, og tiden jeg skal bruge på en enkelt kortfilm forhåbentlig mindre. Til jer der ikke har kendt Vic vil jeg lige fortælle at jeg fik ham, da han var 8 måneder gammel. Da havde han allerede haft 4 - 5 ejere. Desværre havde han haft en frygtelig opvækst med vold og uro. Vi tog ham til os og var indstillet på at slutte hans liv, hvis han var for skadet i sindet. Skadet var han og der var mange problemer med ham, men han blev min soulmade, som man nok kalder det, og han fik mange gode timer, måneder og år. Han blev aflivet i 2007, da hans angstbideri kom op til overfladen igen og Vic var bedst tjent med det nu. Tiden var inde efter flere gode år for ham. Det var et stort ansvar at have ham og altid skulle vi passe på, at han ikke misforstod situationer. Børn og mænd kunne han som hovedregel ikke lide.
Jeg var dog virkelig glad for den hund, intet ondt skabt i ham. Og det er pga ham at jeg begyndte at dyrke agility :-) Tak Vic.

Djohs med kronisk mavekatar

Øv! Djohs har via en kikkertundersøgelse foretaget på Faxe Dyrehospital fået konstateret en blødning i maven, altså mavesår. En biopsi taget fra maven og tyndtarmen viste, at der var en slem kronisk katar i maven og en kronisk katar i tyndtarmen, og så havde Djohs stor forekomst af bakterien helicobaktor. Djohs er i behandling med Omeprazol (omelix) og antepsin, og på I/D skånekost, hytteost, lyst kød og fisk. Jeg har længe ikke hørt nogle host/nysen eller set mærkelig opførsel fra Djohs, så jeg håber, han med tiden får en mere stabil mave, og at den kroniske katar kan holdes nede på et tåleligt niveau. Det er næsten sikkert, at der vil komme nedture, og kedelige dage for Djohs for kataren kan ikke helbredes. Kontakten til Faxe er ikke sluppet endnu for måske kan en anden behandling komme på tale. Skal tale med dem den 17/2. Jeg er spændt på om Djohs vil få gener i maven efter fx agilityweekends! Jeg må tage det, som det kommer, men håber, at vi kan fortsætte vores agility på samme plan som før. Medicin og rigtig kost skulle være bedste behandling, og det er vigtigt at Djohs ikke kaster sig over døde rotter, tabte frolics eller får held med at tigge sig til en dejlig guf, som han måske ikke kan tåle. Jeg ved ikke, hvor følsom den mave vil være. Lige nu tester jeg intet. Det er for tidligt. Det er skønt at se ham i bedring. Han har dog på intet tidspunkt være meget syg af det, men vi ved jo de kære hunde er gode til at skjule smerter. De host og nysen samt mærkelig luftindtræk, der vakte mistanke om, at der var noget galt, har jeg ikke hørt noget til længe. Der er også en lille mistanke om hjerte/lungeorm og Djohs er i behandling for dem også, selv om 2 test med 14 dages mellemrum begge var negative.

bloggen opdateret med vm og nm

Træning med Bravo 2/1 2010

Bravo var en rigtig bisse igen i dag i begyndelsen af træningen. Løber væk, kommer ikk når jeg kalder, snuser sig frem uden for banen og vil ikke andet end at snuse og spise noget af det, han finder. Det har jeg ingen optagelser af. Men pludselig så vil han gerne det hele med mig igen, og pyt med æresrunden med legetøj :-)
Videoklip 1:

Videoklip 2:

Videoklip 3:

NM Stockholm 13/12 2009

Fredag den 11/12 kørte jeg og Djohs med Susanne og hendes 2 sheltier til Stockholm for at deltage i Nordisk mesterskab i agility om søndagen.
Vi havde en fredelig køretur derop, og ankom i god tid til hotel Amani.
Lørdag deltog vi i et internationalt agility stævne. Djohs og jeg havde 2 dejlige fejlfrie løb. I springløbet blev vi nr 5 ud af 70 hunde. For at få det svenske cert skal man blive imellem nr 1 - 5, så muligheden for cert var her tilstede men desværre for mig, gik det til nr. 3 tror jeg. I agilityløbet blev vi nummer 9 også ud af 70 hunde. Jeg var vældig tilfreds med vores præstation. Et sted i springløbet kunne vi dog have gjort det hurtigere, men det gjorde vi altså ikke ;-).
Djohs blev dagens bedste danske mellemhund. Det blev han til gengæld så ikk om søndagen!!! Han lagde ud med at fuldstændig misforstå mig på spring nr 3. Øv det kostede en vægring. Senere i løbet fik jeg en vægring mere, men her var det pyha for det kunne ligeså godt være blevet en disk. Jeg var heldigvis vågen og reagerede hurtigt da Djohs var ved at tage muren bagfra, jeg fik ham rundt om den, så han tog den fra den rigtige side. Efter første runde lå holdet nr. 3. Gitte, Tommy havde nogle flotte fejlfrie løb, og det havde Natasha og Doobi også lige indtil sidste forhindring, som Doobi desværre løber udenom. Djohs's 2 vægringer betød han var dårligste danske hund i den runde, så hans resultat smed vi glædeligt væk. Holdet havde så 1 fejl og en lille bitte tidsfejl. Jeg/vi var virkelig opsat på at gøre det godt i det næste løb, Natasha lægger ud med et fejlfrit løb, Tommy følger med en disk. Jeg skulle på som 3. løber og nu var det påkrævet at jeg ikke dummede mig, og jeg skulle holde fast i ham den lille. Det gik da også ok, men Djohs rev dobbeltspringet. Han smider benene, da jeg sætter speed på for at nå hen til slalom. Det måtte bare ikke ske, men det skete altså. Gitte/Zinnia løber fejlfrit. Nu kan vi så stille os og kigge på de 2 hold der ligger til guld og sølv. Heldigvis for os vinder vi sølvet. En fejl fra guldmedaljerne.
Djohs og jeg ligger placeret som nr. 12 ud af 17 hunde, da vi skal løbe om de individuelle medaljer. Det finaleløb går udemærket for os, indtil Djohs kommer i tvivl om han skal have bommen eller følge med mig. Han er en milimeter fra at røre bommen før han skifter retning mod korrekt forhindring. Kors hvor kunne jeg høre suset fra publikum. Vi endte på en 6. plads.
Da Susanne og jeg senere på dagen vender næsen mod Danmark kan vi fejrer at hun har vundet det nordiske individuelle mesterskab, og at vi har holdsølvmedajle mellemhunde med i bilen også. Tillykke Susanne og tak for turen.
Det store hold vandt Guld, mellemholdet sølv, Peter vandt stor sølv individuelt, Poul stor bronce, og lillian lille bronce, og susanne lille guld.
Atter en dejlig tur med det danske agilitylandshold 2009.

Tricks i stuen

Bravo finder sig i rigtig meget, Djohs kan dutte på ham, og Djohs kan åbenbart også bruge Bravo som tunnel. Omvendt ville det aldrig gå. Den spæde start tog under 1 minut. Nu skal jeg så have gjort adfærden stærkere, bygget afstand osv på, men for nu er det ok. :-) Bravo lærer at stå, og at alt ikke drejer sig om ham. Normalt foregår alt hvad Bravo foretager sig i maximum speed, men i denne her øvelse skal Bravo ikke gøre noget, men alligevel deltage.
Se videoklip.


Jeg skal have lært Bravo at stå helt stille, ikke gøre det lille hop, som han fik vist et par gange. Så træning must go on.

VM i Dornbirn, Østrig 15/9 - 21/9

Mandag aften inden afrejse tog jeg og Djohs til træning hos Tina Mette, absolut sidste chance for at "pudse", "trimme" nogle ting inden VM gik i gang. Tina havde bl.a lavet en bane med en meget vanskelig start, kun vanskelig hvis altså man har en tyvstarter, som Djohs. Ellers var der intet svært ved den start. Det var 3 spring lige ud og så hente et spring bagfra. Løsning blev fundet, men pyha det ville koste tid. Nu er Tina ikke sortseer, og sagde bare at sådan en start fik vi ikke dernede ;-), og NEJ det gjorde vi jo ikke. Havde vi fået den, havde jeg løst den er jeg sikker på :-). Vi trænede rigtig mange andre gode ting den aften. Bl.a fik jeg nogle virkelig gode fif og huskere med i bagagen. En del handlede om starter med hunden, for jeg var fast besluttet på ikke at ville prøve at sætte Djohs af ved start og kun kunne håbe på at han blev.
Tak til Tina for hendes altid gode humør, og øjenåbnere. Det er guld værd. Jeg gik lettet i seng. De starter havde kørt lidt rundt i mit hoved, især efter en meget slem tyvstart til Dm blot ugen før.
Turen derned gik fint. En ufrivillig pause ved Kassel (ca 3 timer) var lidt trættende, og vi ankom først til hotellet ca kl. 22.

Hotellet var virkelig dejligt, og Djohs fandt straks den medbragte tyggepind og holdt en fest.Onsdag morgen fandt jeg ud af hvor smukt der var i området. Sikke et landskab omkring os. Næsten lodrette haver er et uvant syn.
Vi kørte en tur til hallen, og inspicerede, hvor vi skulle være mest af tiden de næste 4 dage.


Torsdag var det træning for alle landene og fredag gid det løs med selve VM. Det var dejligt at komme rigtig i gang. HOLD DA FAST det var spændende at være deltager. Jeg havde jo prøvet at være tilskuer i 2007 i Norge, men at deltage selv, er noget helt andet. Jeg nød at være på den bane. Nervøs! ja men på den gode tændte måde. Jeg følte mig tilpas både som holdløber og som individualist.
Vores første løb var et holdløb (spring). Hele holdet kom fejlfrit igennem, og vi lå nr. 5. Spændende. Nu skulle vi bare løbe en fejlfri runde mere, og håbe på at nogle af holdene foran os lavede fejl. Desværre var vi alle lidt for krampagtige og ufrie i vores handling i det afgørende agilityløb, æv. Natasha og Doobi kom igennem uden fejl, men Djohs og jeg fik en nedrivning på dobbeltspringet og en vægring på slalom. Gitte med Zinnia fik 2 fejl i deres gennemløb. Så æv for os og æv for danmark og de dejlige supportere. De havde ellers gjort deres "arbejde" godt. Mellemholdet endte på en 10. plads ud af næsten 30 hold. Inden det afgørende ag hold løb havde vi løbet individuelt springløb, og hold da op. Her var der ikke tid til at prøve at løbe sikkert. Der skulle fuld skrue på, og det kom der, men med en disk til følge. Djohs hørte mig ikke - så mig ikke da han kom ud af tunnel. Han fortsatte bare lige ud, i stedet for at dreje skarpt til venstre over mod mig.

I det individuelle agility løb gik det ikke bedre, da det også endte med en disk. Djohs røg i tunnel efter slalom. Jeg lavede et risikabelt blindskift og det blev straffet :-) øv hvor dumt. Vm løbene var overstået nu. VM var en dejlig oplevelse.
De danske supportere er i top. Guld til dem. Og guld for sammenholdet går til hele det danske agilitylandshold i Østrig.

Hvor er jeg taknemmelig over at ham Djohs-Bossen er min. Alle de oplevelser kan jeg jo takke ham for. Han er en pragtfuld hund.