fredag den 12. februar 2010

Djohs med kronisk mavekatar


Øv! Djohs har via en kikkertundersøgelse foretaget på Faxe Dyrehospital fået konstateret en blødning i maven, altså mavesår. En biopsi taget fra maven og tyndtarmen viste, at der var en slem kronisk katar i maven og en kronisk katar i tyndtarmen, og så havde Djohs stor forekomst af bakterien helicobaktor. Djohs er i behandling med Omeprazol (omelix) og antepsin, og på I/D skånekost, hytteost, lyst kød og fisk. Jeg har længe ikke hørt nogle host/nysen eller set mærkelig opførsel fra Djohs, så jeg håber, han med tiden får en mere stabil mave, og at den kroniske katar kan holdes nede på et tåleligt niveau. Det er næsten sikkert, at der vil komme nedture, og kedelige dage for Djohs for kataren kan ikke helbredes. Kontakten til Faxe er ikke sluppet endnu for måske kan en anden behandling komme på tale. Skal tale med dem den 17/2. Jeg er spændt på om Djohs vil få gener i maven efter fx agilityweekends! Jeg må tage det, som det kommer, men håber, at vi kan fortsætte vores agility på samme plan som før. Medicin og rigtig kost skulle være bedste behandling, og det er vigtigt at Djohs ikke kaster sig over døde rotter, tabte frolics eller får held med at tigge sig til en dejlig guf, som han måske ikke kan tåle. Jeg ved ikke, hvor følsom den mave vil være. Lige nu tester jeg intet. Det er for tidligt. Det er skønt at se ham i bedring. Han har dog på intet tidspunkt være meget syg af det, men vi ved jo de kære hunde er gode til at skjule smerter. De host og nysen samt mærkelig luftindtræk, der vakte mistanke om, at der var noget galt, har jeg ikke hørt noget til længe. Der er også en lille mistanke om hjerte/lungeorm og Djohs er i behandling for dem også, selv om 2 test med 14 dages mellemrum begge var negative.

1 kommentar:

  1. Hvor er det bare træls for dig og Djohs :-(

    Håber ikke at I skal miste agility på seriøst plan sammen. Krydser fingre for at diæt og medicin kan holde kataren i ro.

    SvarSlet