Viser opslag med etiketten stævne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stævne. Vis alle opslag

mandag den 5. april 2010

Wilhelmsborg 13. og 14. marts


Lørdag morgen meget meget tidligt hentede Mette og Charlotte mig og vi kørte til Wilhelmsborg for at løbe agility. Som altid havde vi en hyggelig køretur. Vi fik os placeret et godt sted i den store hal og havde fint udsyn ned på banerne. Jeg var meget spændt på at løbe med Djohs, som havde holdt pause så længe, og ikke rigtig trænet, men kun lige var holdt i form med gode gåture, og så lidt kursus ugen inden. Vores første løb gik godt og Djohs var meget glad. Løbet var ikke så hurtigt, men jeg lagde heller ikke pres. Jeg var nu godt tilfreds og vi endte på en 4 plads.


Senere lørdag løb vi spring 3, og det blev til en 3. plads.


Vi løb 4 løb lørdag og alle løb var med nul fejl. Jeg pressede stadig ikke for jeg havde det godt med bare at have nogle slap af løb, og vores timing kan sagtens blive bedre, og så bliver farten også sat op. Lørdagens resultater fra de åbne løb slået sammen viste en 4. plads til Djohs, og alle 4 løb viste en 3. plads. Vi skulle overnatte på Ajlstrup campingplads i en hytte. Mine bange anelser om at jeg havde booket forkert holdt stik. Vi fik en lille bitte hytte uden toilet og bad. Det var ikke hvad vi havde håbet på. Så imens Charlotte og Mette kørte efter pizzaer blev jeg tilbage og fik ombyttet den lille beskidte hytte til en "luksus" med bad og toilet. Der var sand/grus i toilettet og vi fik et grineflip, da Mette spurgte hvem der havde vasket sine tæer i det. Søren ringede i det samme, og mon han troede på at den grinende Mette ikke havde kigget for dybt i rødvinsglasset. Jo vi hyggede os om aftenen og nød at se hundene også hygge sig. Der var ingen problemer der.
Søndag morgen smuttede vi fra campingpladsen uden at gøre hytten ren for det havde vi da heldigvis betalt os fra.
Søndagen løb blev til et fejlfrit løb mere, et ag 3 løb med feltfejl og en vægring, men her med hurtigste tid, dog ikke prangende overhovedet men det var banen så heller ikke til. Og et løb med en nedrivning blev det også til. Vi kom i finalen, men fik her en vægring. Kors vi var trætte allerede inden anden sidste løb.
Samlet resultat efter søndagens åbne klasser blev til en 4 plads til DJohs med 5 fejl i alt. Samlet bedst i weekendens klasseløb blev DJOHS, kan jeg regne ud. Han gjorde det squ godt ovenpå denne her kedelige sygdoms periode,og nu må jeg se at presse ham lidt, men stadig være vågen overfor at han har en kronisk sygdom, som nogle gange vil komme til at drille lidt. Håber på det bedste, og det var da i hvertfald en god start.

søndag den 23. august 2009

Bravo til ag stævne i Tjæreby (Slagelse Hundesport)

Sikken herlig dag. Bravo viste, at han da bestemt vil det agility, og kan glemme narrestregerne imens. Inden stævnet ville jeg have været tilfreds hvis han blev på banen, at han ikke snuste sig rundt osv, men nu her efter synes jeg det er brandærgerligt, at det ikke blev til et fejlfrit løb. Vi havde 2 disk på dagen og 2 løb med en fejl i hver. I det ene ag løb havde Bravo den bedste tid af alle i klasse 1 og endda med 2 sekunder ned til næst hurtigste som var en stor hund. Til tider løber Bravo så hurtigt, at det er umuligt at følge med, og det er selvfølgelig med i planlægningen, når jeg går bane inden løbet, men stadig kan det komme bag på mig i sådan et gennemløb. Jeg lærer det vel. Tak til Mette for at have filmet de 4 løb.

Se Bravos 4 løb her:
Generelt om løbene kan jeg sige at jeg og Bravo er gået på kompromis om vores startmetode, så jeg tillader tyvstarter og Bravo går ikke væk i modsat retning, som han ellers kan finde på. Bravo havde ellers lært fra begyndelsen at han skulle blive indtil tilladelse til at løbe, det virkede perfekt synes jeg, indtil en dag til træning hvor han rejste sig og gik væk fra banen. Det gjorde han så hver gang jeg ville have ham til at blive. Eller han tog kun startspringet og løb så væk.

Spring 1 formiddag: Bravo diskes da han tager et forkert spring, og han ville også have fået en vægring da han løb ind i tunnel og ud den samme vej. Han studsede nok over en hel hvid tunnel. Det var der flere af hundene, der gjorde.


AG 1 formiddag: Bravo mister felt på A-bræt. Det var i dette løb, Bravo havde den bedste tid af alle. 31,2 sekunder tror jeg det var. 2 sekunder hurtigere end den hurtigste store hund.


AG 1 eftermiddag: Herligt løb, men Bravo hopper af vippen med det samme. Virker som om han tror han er på forkert sted og skynder sig af. Jeg kan ikke se hvad der galt.Bemærk hvor selvstændig Bravo er ved slalom indgang.


Spring 1 eftermiddag: Disk på 3. sidste forhindring. Det går bare for stærkt hen til den lange afsluttende "spring-kombination" Redder det første opståede problem, men ikke den næste.

mandag den 17. august 2009

Djohs kvalificeret til fælles DM eller ?

Sidste weekend i ferien deltog Djohs og jeg i agility stævnet i Nykøbing Falster. De åbne løb var DM kval.løb, og Djohs manglede bare en enkelt kvalifikation i agility, så jeg ville satse på et sikkert løb. Det blev også et ganske godt løb med meget flotte felter og ingen fejl. Så jeg var glad for kvalifikation til DM var i hus. MEN jeg havde af en eller anden årsag set forkert, husket forkert eller ? for det viste sig at det var et spring løb Djohs manglede en kvalifikation på. Desværre fandt jeg først ud af det 3 dage efter. Det eneste løb i Nykøbing, hvor Djohs ikke løb fejlfrit var netop i spring åben. De andre 3 løb var fejlfri. Og 2 af dem med Djohs på 1. første pladsen, og ag åben på en 2. plads. Vi havde så mulighed for at kvalificere os ugen efter i Hillerød om søndagen, men i det åbne springløb om søndagen blev vi disket, så der spildte jeg chancen for at komme til fælles DM, individuelt. Vi har ikke deltaget i så mange stævner med DM kval, men vi burde nu alligevel have taget dem hjem, som der skulle til. Vi skal til VM men ikke DM, pudsigt. Se Djohs's flotte ag åben løb Hillerød 16/8. Han kom i mål i bedste tid, men desværre trådte Djohs på længdespringet, så det blev ikke til en sejr, men placering som nr. 8.