torsdag den 6. november 2008

Bare en prøve

Jeg skal lige lære blog-livet at kende, så øver mig lidt her i det første indlæg med billede og video. I begyndelsen vil jeg rokere lidt rundt på opsætningen til jeg finder det opsæt jeg bedst kan lide.


DKSPCH Majmikas Djohs Boss (her 4½ år).
Hold guldvinder Nordisk mesterskab 2007. Nr. 4 i Årets agilityhund DKK 2007 og 2008.

Bravo her 18. mdr. gammel.
Billedet af Bravo er taget til Bravos debutstævne i DKK regi. Det var til Slagelse Hundesports stævne, som for dem også var debut. Det var et dejligt stævne. Jeg havde kun Bravo med for at kunne koncentrere mig 100% om ham og mine egne "nerver" glæde over at han nu skulle debutere. Bravo er voldsom, larmende og powerfuld på banen. Ofte ved jeg ikke hvor jeg har ham, for dels går det så stærkt, og dels er han ofte svær at vende, men i nogle situationer vender han utrolig hurtig, ja bare jeg tænker på at han skal vende. Han er en meget stor dsg, med mange kræfter og et stædigt, men kærligt sind. Yderst opfindsom, men også så forudsigelig til tider. Jeg har virkelig fået min sag for med Bravo, og er ikke kommet sovende til hvordan han er i dag. Skønt og også svært. Vi har vej at gå endnu og intet hastværk.
Hans stævnedebut gik fint. Eneste fejl i 3 af løbene var slalomindgang og udgang. Det kostede os disk fordi jeg valgte ikke at gøre for meget postyr ud af det. Eneste løb uden slalom fejl blev så til gengæld til en ordinær disk fordi jeg ikke fik stoppet Bravo et kritisk sted og han fortsatte så bare til mest logisk forhindring som var foran ham.

Djohs og jeg blev 19. oktober udtaget til at skulle repræsentere de rød/hvide farver og DKK til Nordisk Mesterskab i agility i Hamar. Jeg glæder mig til at forsvare den Nordisk Mesterskabstitel fra 2007, hvor vi også deltog. Der vandt vi guld for hold.
Her er forhåbentlig link til video med Djohs og jeg i aktion Finland 2007. Videoen er fra det internationale stævne dagen inden selve mesterskabet. En form for opvarmning. Vores første løb/optræden i Finland var vist lidt nervøst.

http://www.youtube.com/watch?v=tYozArJB6qk

2 kommentarer:

  1. Her kan skrives kommentarer, men du skal pt være medlem af google blogger.

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe

    Tillykke med den nye blog.

    nu har jeg fundet indtil at skrive kommentarer ;o)

    hilsen Janne

    SvarSlet